(Opdateret 6. februar 2024). Selvom vi i Danmark er gode til at overholde fartgrænsen, så har politiet opgraderet deres laserpistoler. I Danmark fik vi i slut-2023 også en helt ny type fartkontrol - nemlig strækningskontrol. Vi giver dig et overblik over de nye tiltag her.
Nye laserpistoler er sværere at spotte
Politiet er allerede begyndt at bruge nye laserpistoler, som kan måle bilens hastighed fra 1200 meter. Tidligere var det kun muligt på en 400 meters afstand. Laserpistolen er også langt mere diskret end eksempelvis en fotovogn. Tilsammen betyder det, at denne slags kontrol er utroligt svær at spotte på afstand. Derfor er en moderne trafikalarm som Drive One den bedste vej til at blive advaret i tide.
Drive One advarer også om de nye lasermålere, helt uden ekstra omkostning
Mange ældre trafikalarmer er desværre ikke klar til de nye lasermålere, da de ikke advarer i tide. Da Drive One er lavet til at følge med tiden har vi sørget for, at du kan blive varslet allerede 1500 meter før en mobil fartkontrol. Dermed har du god tid til at sagtne farten, selv hvis du møder en af de nye målere. Dette er naturligvis helt uden abonnement, og kræver kun at du har en Drive One i kabinen, til 449 kr., samt vores gratis app.
Strækningskontrol - hvordan virker det?
Strækningskontroller måler gennemsnitsfarten på en strækning med to kontrolpunkter. Din nummerplade bliver altså scannet på punkt A, og når du kører gennem punkt B bliver din gennemsnitsfart målt på strækningen. Når du kører forbi punkt A er det altså et stopur, der går i gang, og det er dermed tiden, der afgør, om du får en bøde eller ej.
Strækningskontrol i Danmark - hvor og hvornår
I resten af Europa er strækningskontroller en velkendt måde at regulere trafikken på, og snart ser vi dem også i Danmark. De to første strækninger bliver Storebæltsbroen og Øresundstunnellen. Storebælts strækningskontrol er sat i gang i slutningen af 2023 og skiltes med elektroniske skilte som "Aktiv fartkontrol".
Det er altså ekstra væsentligt at kende den præcise fartgrænse på hele strækningen, hvor denne kontrol er. I Øresundstunnellen er fartgrænsen normalt 90 km/t, og på Storebælt er den normalt 110 km/t. På Storebælt oplever man dog tit, at fartgrænsen ændres grundet vind og andre forhold, og derfor er det vigtigt at læse skiltningen og holde øje med ens fart. I resten af Europa og i Storbritannien har man set stor succes med denne type kontrol, blandt andet fordi den er sværere at “snyde” som bilist, og derfor bliver respekteret mere.
Hvordan hjælper strækningskontrol trafikken?
Systemet kan anvendes mange steder, men er især relevant på en strækning som Storebæltsbroen, hvor en ulykke hurtigt kan ende rigtig galt, da det er sværere at undgå en havareret bil, eller hvor vejret også kan have stor betydning.
Strækningskontroller er også på mange områder en win-win, både for dig selv, andre trafikanter og for miljøet, sammenlignet med normale fartkameraer.
Mange oplever det som mere fair, da du ikke kun bliver straffet for at køre et par km for stærkt lige dér, hvor kontrollen er, men i stedet skal sænke hastigheden over en længere strækning. Med andre ord: du kan justere din kørsel, indtil næste punkt. For den gængse trafikant og miljøet har strækningskontroller også den fordel, at den generelle hastighed udjævnes. Det er tryggere, da bilisterne følger den samme fart, i stedet for at accelerere mere og mere, og så bremse op. En jævn fart er også bedre for miljøet.
På Storebæltsbroen har man gjort en indsats for at skilte med "Aktiv fartkontrol" samt male kameraerne gule. Med Drive One er du dog sikker på, at du får advarsler om strækningskontrol i tide, præcis som ved alle andre kontroller. I vores app kan du også følge din præcise fart med speedometeret, så du ved, om du overholder fartgrænsen.
Drive One advarer i tide